Vores samarbejde

Forretningsbetingelser

Sådan behandler jeg din data

1. Anvendelse og gyldighed

1.1 Disse forretningsbetingelser er en del af den aftale, der er indgået mellem Fjordland Revision ApS, CVR-nr. 45866041 (herefter benævnt ”Sælger”) og køber (herefter benævnt ”Kunden”) vedrørende levering af den i aftalen nævnte ydelse. Ydelsen leveres i henhold til aftalen og nedenstående betingelser. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem aftalen og disse betingelser, skal aftalen være gældende.

1.2 Kundens angivelse af særlige vilkår i udbudsmateriale, ordre m.v. anses ikke som accepteret som fravigelse af aftalen og nedenstående betingelser, medmindre Sælger skriftligt har accepteret disse.

2. Ydelsen

2.1 Sælgers ydelse (herefter kaldet ”Ydelsen”), som Kunden erhverver, er beskrevet i aftalen/tilbuddet.

3. Kundens medvirken

3.1 Kunden er forpligtet til at stille de for Ydelsens løsning nødvendige oplysninger, materialer og ressourcer til rådighed for Sælger.

4. Vederlag

4.1 Vederlaget for Ydelsen fremgår af aftalen. Vederlaget er enten aftalt som et fast vederlag eller som et vederlag, der fastsættes på baggrund af den til Ydelsens udarbejdelse medgåede tid.

4.2 Sælger regulerer sit vederlag hver 1. januar. Reguleringen har virkning for arbejder udført i henhold til aftaler, der indgås efter denne dato.

4.3 Udover det i pkt. 4 nævnte vederlag fakturerer Sælger særskilt til Kunden udlæg, der afholdes i forbindelse med Ydelsen, herunder udlæg til rejser, ophold, transport, sekretærhjælp, materialer og lignende.

5. Betalingsbetingelser

5.1 Sælger fremsender ved afslutning af opgave, faktura som skal betales retmæssigt.

6. Hemmeligholdelse

6.1 Sælger og Kunden er forpligtede til at hemmeligholde de oplysninger, de hver især modtager eller erfarer vedrørende den anden parts virksomhed eller dennes kunders virksomhed.

6.2 Forpligtelsen gælder også efter aftalens ophør, så længe oplysningerne har karakter af forretningshemmeligheder.

7. Kommunikation via internet

7.1 Medmindre andet er aftalt, kan kommunikation ske elektronisk og via internettet. Denne kommunikationsform er ikke sikker, og ingen af parterne påtager sig ansvar for tab som følge heraf.

8. Ekstern bistand

8.1 Sælger er berettiget til, med Kundens skriftlige samtykke, at anvende underleverandører ved udførelsen af Ydelsen.

9. Rettigheder

9.1 Sælger har ejendomsretten til alt materiale, der fremkommer som led i Ydelsens udførelse.

9.2 Kunden har brugsret til det leverede materiale, men må ikke videregive det uden Sælgers skriftlige samtykke.

9.3 Immaterielle rettigheder tilhører Sælger.

9.4 Anvendes Ydelsen til andet formål end aftalt, er Sælger berettiget til særskilt vederlag.

10. Garanti og ansvar

10.1 Sælgers samlede erstatningsansvar kan ikke overstige et beløb svarende til 3 gange Sælgers vederlag i henhold til aftalen.

10.2 – 10.5 Sælger er ikke ansvarlig for indirekte tab, tredjemands anvendelse eller fejl baseret på Kundens oplysninger.

11. Misligholdelse

11.1 – 11.3 Ved væsentlig misligholdelse kan aftalen ophæves efter skriftligt påkrav og i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

12. Opsigelse

12.1 Aftalen kan opsiges af begge parter med én måneds varsel til udgangen af en måned.

12.2 Sælger modtager forholdsmæssigt vederlag frem til opsigelsens udløb.

13. Tvister

13.1 Enhver tvist afgøres endeligt efter dansk ret ved voldgift i henhold til Regler for behandling af sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut.